Danmarks Nationalleksikon

Danmarks Nationalleksikon indeholder en artikel, der behandler begrebet centralbygning og nærmere redegør for begrebets indhold og afgrænsning. 

I en kristen sammenhæng omtales en række eksempler på bygninger, der gennem historien har været knyttet til kristendommen både i religiøs og samfundsmæssig henseende. Blandt disse findes bygninger, der betegnes som centralkirker, og som udgør det primære emne for denne hjemmeside.

- - - O O O - - -

Centralisering

I beskrivelsen af arkitektur bruges begrebet centralisering om geometriske grundformer, som blandt andet kommer til udtryk i kvadrater, cirkler, kors og andre regulære polygoner. I sammenhængen her vil der oftest være tale om seks-, otte- eller endog tolvkantede former.

Populært sagt er en centralbygning en bygning, man kan sænke et lod ned, så grundplanen er symmetrisk omkring loddet.

Imidlertid kan centraliseringen ikke alene forstås geometrisk, men også liturgisk. Den liturgiske centralisering knytter sig til gudstjenestens forløb og de fastlagte handlinger og ritualer, som indgår heri, således at den geometriske og den liturgiske centralisering kan komme til at understøtte hinanden.

Ved besøg i kirkerne kan man ved selvsyn konstatere, at ingen af dem opfylder dette strengt geometriske ideal. Der kan være tilbygninger og andre bygningsmæssige tilføjelser, som eksempelvis ved Horne Rundkirke. Ikke desto mindre vil en af de grundlæggende geometriske former som udgangspunkt være genkendelig.

I nyere tid ser man i stigende grad en blanding af disse former. TINY CHURCH er et godt eksempel herpå, idet cirklen kombineres med tolvkanten.

Reformationen

En af reformationens følgevirkninger var et ønske om, at præst og menighed skulle komme tættere på hinanden. Det betød, at både kirkebygningen og gudstjenesten i højere grad skulle indrettes med henblik på at skabe en oplevelse af nærvær.

Umiddelbart kan denne udvikling være vanskelig at få øje på, især når man betragter den ældre bygningsmasse. Ser man nærmere efter, kan man imidlertid konstatere en stigende tendens til, at prædikenen foregår i gulvplan, og at alteret, hvor det er muligt, placeres tættere på menigheden. Denne udvikling har også fundet genklang inden for andre kristne trossamfund.

I nyere centralkirker er der til gengæld ikke megen tvivl om dette, når man træder ind i kirkerummet. Her er selve arkitekturen med til at nedbryde afstanden mellem præst og menighed og skabe en mere umiddelbar oplevelse af fællesskab og nærvær.

Oversigten

Grundet den fortsatte udvikling inden for nyopførelse af kirker, hvor der eksperimenteres med og videreudvikles på de traditionelle grundformer, vil dette også have indflydelse på typeinddelingen af centralkirker.

For at tilstræbe en vis ensartethed i inddelingen er der derfor medtaget centralkirker, som ud fra deres særlige udformning muligvis kunne have været placeret i en særskilt kategori.